Kategori: Blog

Korrekturlæsning priser: Få billig korrekturlæsning her

mar 24, 2020 af tekstunivers

Er du på udkig efter gode og billige korrekturlæsning priser? Og har du brug for at få en udefra til at læse din tekst igennem, så du er sikker på, den fremstår fejlfri og knivskarp? Så har du fundet frem til den rette.

Som du måske allerede har opdaget, er der stor forskel i priserne på korrekturlæsning. Særligt er der stor forskel på, om du lader en studerende gøre det eller et professionelt firma som Tekstunivers. Når du lader mig tage hånd om din opgave, er du garanteret både billig og professionel korrekturlæsning, der kan konkurrere med de andre priser på markedet.

Jeg går højt op i at levere en fejlfri og skarp tekst. Så det er også det, du kan forvente dig af mig, når du bestiller mig til korrekturlæsning.

Hvorfor er det vigtigt at få korrekturlæst tekster?

Som erhvervsdrivende er det vigtigt at have en hjemmeside, der fremstår professionel og troværdig. Det gør den ikke, hvis du har tekster med mange stavefejl og kommafejl. For de besøgende på din hjemmeside virker det sjusket og rodet. Det sender derfor et signal til dem om, at du ikke har styr på tingene, eller at du ikke er en troværdig afsender. Det koster kunder. Det er derfor alfa og omega, at hjemmesideteksterne er skarpe og velformulerede.

Som studerende er det heller ikke ligegyldigt, hvordan kommaerne er placeret eller ordene stavet. I store opgaver eller vigtige afleveringer er det vigtigt, at teksten er letlæselig, forståelig og ikke er fyldt med stave- og kommafejl. Det trækker ned i karakteren, hvilket du naturligvis gerne vil undgå.

Korrekturlæsning er derfor på mange områder vigtigt at give sig tid til eller få andre til at gøre, da det kan have stor betydning for virksomhedens økonomi eller dit afgangsbevis.

Hvad koster korrekturlæsning?

Hvis du vælger at benytte mig til korrekturlæsning af dine tekster, bliver du givet en korrekturlæsning pris ud fra den opgave, du har.

Skal din tekst blot læses igennem for kommafejl, er det naturligvis billigere end en tekst, hvor jeg også skal rette stavefejl eller omformulere sætninger. Jeg giver derfor altid en individuel korrekturlæsning pris fra opgave til opgave, da det er det, der giver mest mening.

Når det så er sagt, er jeg en af de billigste korrekturlæsere, du kan finde. Mine priser på tekstforfatning er i forvejen lave (uden det går udover kvaliteten), så det afspejler sig naturligvis også i mine priser for korrekturlæsning. Send mig gerne en beskrivelse af din opgave – så vender jeg tilbage med et uforpligtende tilbud.

Korrekturlæsning priser – få et uforpligtende tilbud  

Selvom jeg er en relativ ny spiller på markedet, har jeg allerede udført korrekturlæsning og tekstforfatning for mange små og større virksomheder. Jeg har stor erfaring med at korrekturlæse tekster og vil hellere end gerne hjælpe dig med det også.

Jeg er omhyggelig, effektiv og billig. Jeg afleverer ikke, før jeg er helt sikker på, at teksten sidder lige i skabet. Du kan derfor være sikker på at få et resultat, som du er tilfreds med.

Kontakt mig gerne via kontaktformularen eller ved at skrive til mig på tekstunivers@gmail.com.

Hvad er en tekstforfatter? Få svaret her!

mar 13, 2020 af tekstunivers

Langt de fleste ved godt, hvad en tekstforfatter er. Men det er de færreste, der sådan helt præcist ved, hvad en tekstforfatter laver. Jeg er tekstforfatter og kan give dig svar på begge dele. Så læs endelig med, hvis du fortsat er nysgerrig.

Så hvad er en tekstforfatter?

En tekstforfatter er typisk, ligesom jeg, en person der gennem arbejdserfaring har tilegnet sig gode skriftlige kompetencer. Det er derfor ikke en beskyttet titel – er du god til at skrive og har du arbejde inden for det, kan du derfor kalde dig for tekstforfatter.

MEN, når det så er sagt, skal der meget erfaring og viden til at blive en god tekstforfatter.

Det, der har gjort mig til en god tekstforfatter er:

  • Masser af erhvervserfaring (både som freelance og fastansat)
  • Kurser i skriftlig kommunikation

Jeg er derfor ikke uddannet tekstforfatter. Til gengæld har jeg seks års erfaring inden for SEO-branchen, som har givet mig en del kompetencer og viden på området. Viden, som er svær at tilegne sig selv.

Hvad laver jeg som tekstforfatter?

Hvis du googler “tekstforfatter“, vil der højst sandsynligt dukke mange forskellige bud på tekstforfattere op. Der er autodidakte ligesom jeg, universitetsstuderende, journalister og mange flere.

Som autodidakt med erfaring fra SEO-branchen har jeg valgt at have fokus på tekster, der både tager højde for den besøgende og for søgemaskinerne.

Jeg skriver derfor:

Derudover læser jeg også korrektur på andres tekster. Det kan være alt lige fra en skoleopgave til et online forløb hos en personlig træner. Jeg udfører derfor en længere række af opgaver – jeg keder mig derfor aldrig!

Hvordan vælger du en god tekstforfatter?

Når nu vi er så mange tekstforfattere er spørgsmålet, hvordan man udvælger den rette? Jeg skal naturligvis sige, at jeg er et rigtig godt valg med tanke på min erhvervserfaring og kompetencer. Når det så er sagt, vælger du en ud fra følgende:

  • Hvilke referencer har vedkommende?
  • Har vedkommende en uddannelse?
  • Hvordan er kommunikationen mellem dig og tekstforfatteren?
  • Hvad er priserne?
  • Laver vedkommende rettelser, til du er tilfreds?

Det er altid en god ide at spørge efter referencer, da det er en god måde at vurdere, om skrivestilen og kvaliteten stemmer overens med de forventninger, du har. Derefter kan du vurdere, om prisen og kemien mellem jer er god.

Jeg bliver altid spurgt om pris (som er 30 øre per ord), hvorefter jeg bliver bedt om at sende referencer. Ønsker kunden at gå videre, sender jeg en prøvetekst. Det er meget normal procedure inden for branchen og er også det, der gør det ekstra spændende at få en ny kunde (synes jeg)!

Sådan får du flere følgere på Facebook

okt 18, 2019 af tekstunivers

Er flere følgere på din Facebookside noget, du godt kunne tænke dig? Her er 4 simple tips til, hvordan du vokser din følgerskare på Facebook og øger muligheden for at trække flere potentielle kunder til.

En Facebookside der er bygget op professionelt og har autentiske opslag vil med garanti få nuværende følgere til at engagere sig og trække nye følgere til.

1. Del siden på din egen profil

Det første tip du kan gøre brug af – hvis du ikke allerede har gjort det – er at benytte dig af din venneliste. Har du lavet et vigtigt og relevant opslag på din Facebookside så del den endelig på din egen profil. Det skal nok generere nogle delinger fra din venneliste, som potentielt kan trække nye følgere til.

Er din side helt ny, er det også en god ide at invitere dine venner til at synes godt om siden. Det er en effektiv måde at få boostet dit følgertal på, hvis siden er ny.

2. Sørg for at være aktiv

Et af de vigtigste tips i indlægget her, er at du skal være aktiv på din Facebookside. En side der ikke er aktiv, bliver forbigået af potentielle følgere, fordi der ikke er noget at komme efter. Lav derfor ugentlige opslag, som er relevante og autentiske, da det giver dine følgere lyst til at følge med og dele dit indhold, hvis det er godt.

Du har også mulighed for at kommentere på andre sider via din Facebookside. Dog skal du huske at være opmærksom på, hvad du skriver, og hvad du kommenterer på, da det har indflydelse på virksomhedens image.

3. Del din side i relevante grupper

Når du har gjort alt det ovenstående er det tid til også at dele din Facebookside i relevante grupper. Har du en hjemmeside tilknyttet din Facebookside, er det f.eks. oplagt at melde dig ind i grupper, hvor man kan dele sine blogindlæg.  Derudover findes der også grupper til deling af Facebooksider og grupper, som er oplagt at blive medlem af.

Det er en god mulighed for eksponering af dit site, som også kan kanalisere følgere til din side.

Hvornår skal du poste på Facebook og Instagram?

sep 15, 2019 af tekstunivers

Tidspunktet for at udgive din posts på både Facebook og Instagram er vigtigere, end hvad du måske lige går og tror. For vil du gerne nå ud til så mange som muligt, er du nødt til at ramme dit publikum, når de rent faktisk er online og aktive. Hvornår det er, kan du læse i indlægget her.

Hvornår skal du poste?

Først og fremmest er det vigtigt at fremhæve, at der ikke findes nogen gylden regel for, hvordan du timer dine opslag bedst for at ramme dit publikum helt optimalt. Dog er det vigtigt, at du altid har dine følgere og dine potentielle følgere in mente, når du udgiver dine opslag.

Du vil nemlig gerne ramme dem, når de er online og aktive, og da det varierer fra virksomhed til virksomhed, hvornår deres publikum er online, er det en god ide at analysere dig frem til, hvornår på dagen, de er det:

  • Forsøg i en periode på en måned at poste på forskellige tidspunkter af dagen og se, om du kan komme frem til et mønster.
  • Benyt dig af Instagrams analyseværktøjer til at komme nærmere, hvornår dit publikum er online og hvilke opslag, der har fået mest engagement.

Hvad siger eksperterne?

Facebook og Instagram er blandt de mest benyttede platforme i verden, og der er derfor lavet et væld af undersøgelser og analyser, der forsøger at finde frem til, hvornår det er bedst at udgive indhold på de sociale medier.

Ifølge undersøgelserne er de bedste tidspunkter at udgive indhold på følgende:

  • Vil du gerne ramme et internationalt publikum, er de bedste tidspunkter omkring klokken 02.00 og klokken 17.00 Eastern Standard Time. På verdensplan er der i gennemsnit flest online på de tidspunkter.
  • Lokalt rammer du bedst dit publikum mellem 07.00 – 09.00 (mens de er på vej på arbejde) og lige efter arbejde klokken 17.00.
  • Sørg også for at poste på mandage, onsdage og torsdage, da der gennemsnitligt er flest aktive på disse dage.

Har du brug for hjælp til at skrive indhold til dine sociale medier? Det kan jeg hjælpe dig med! Kontakt mig via mail på tekstunivers@gmail.com.

Derfor er det vigtigt at bruge hashtags på Instagram

aug 31, 2019 af tekstunivers

Hvorfor er de der hashtags så vigtige? Og hvordan er det lige, man skal bruge dem? I indlægget her forsøger jeg at gøre dig klogere på, hvorfor det er vigtigt, du bruger hashtags og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt, at du bruger de rette hashtags.

En dataundersøgelse fra Later.com viser, at billeder med hashtags får helt op til 12,6 procent mere opmærksomhed og interaktion sammenlignet med billeder uden hashtags. Det betyder, at det kan skabe meget mere værdi for din virksomhed at bruge relevante hashtags på dine billeder på Instagram.

Hvad er hashtags?

Hashtags kan sammenlignes med at være en form for søgeværktøj. Bruger du hashtags, der er relevante for din virksomhed, kan du blive ”opdaget” af potentielle kunder. Sælger du f.eks. smykker og accessories er det en god ide at bruge tid på at finde frem til de mest populære og nicheprægede hashtags, som kan passe til virksomheden og produkterne.

Brug en blanding af store og små hashtags

De store og populære hashtags har ofte på den anden side af hundredtusind opslag. Det kan virke logisk kun at bruge de store hashtags, fordi mange benytter dem og besøger dem hver dag. Bruger du dog kun store hashtags, vil dit opslag hurtigt forsvinde i mængden, og så får du ikke meget ud af det.

Det er derfor en god ide at bruge en blanding af store og nicheprægede hashtags. For ved de nicheprægede hashtags er der større chance for, at du bliver fundet på dem, og at brugerne der besøger dem, finder det de søger efter og begynder at følge dig.

Vil du gerne have fat i danske brugere af Instagram, anbefaler jeg, at du bruger danske hashtags. Brug dog ikke hashtags, der har under 1000 opslag, da hashtagget dermed kan være dødt.

Hvor mange hashtags skal du bruge?

For at blive fundet af så mange brugere som muligt skal du gerne bruge et sted mellem 21-25 hashtags på dit billede. Du kan bruge helt op til 30 hashtags, men gør du dette for ofte, kan du risikere, at algoritmen ser dig som spammer.

Gå derfor efter at bruge cirka 25 relevante hashtags inden for din branche. Et rigtig godt tip er at søge på et større hashtag og derefter kigge på de relaterede hashtags, som Instagram automatisk foreslår.

Brug 4-5 hashtags under billedet og skriv resten i kommentarfeltet, da det ser mindre rodet ud.

Husk at variere dine hashtags

Når du begynder at bruge hahtags i dine opslag på Instagram, skal du være opmærksom på ikke at bruge de samme hashtags hver gang. For hvert opslag du laver, skal du finde nogle nye hashtags, så det ikke er alle, der bliver genbrugt gang på gang.

Grunden til det er, at du risikerer at ende i et såkaldt Shadowban, hvor Instagrams algoritme simpelt forklaret markerer dine opslag som spam. Hvis det sker, kan det påvirke synligheden af dine opslag negativt. Og det vil du gerne undgå!

Hvis du synes, det lyder uoverskueligt, er der hjælp at hente i diverse apps, som kan kreere lister med forskellige hashtags til dig.

Har du brug for hjælp til Instagram? Kontakt mig på tekstunivers@gmail.com.